Roger Reynolds

PHILIPPE MANOURY

Fransk komponist, født 1952. I mange år regnet blandt de store, nulevende komponister af koncertmusik. Manoury er pionér inden for den elektroakustiske genre og har samtidig skrevet en lang række akustiske værker, blandt andet fire operaer, til førende orkestre som Bayerische Staatsoper og Orchestre Symphonique de Montréal - foruden værker til solister som Daniel Barenboim og Emmanuel Pahud.

„Manoury ist nach dem Tod von Pierre Boulez die Gallionsfigur der französischen Avantgarde.”
Münchner Merkur, d. 25/1-2016

OFFICIEL BIOGRAFI

Philippe Manoury betragtes som en af de vigtigste franske komponister og er samtidig forsker og forløber inden for feltet liveelektronik. På trods af en grundig uddannelse som pianist og komponist - han blev undervist af blandt andre Max Deutsch (Schönbergs elev), Gérard Condé, Michel Philippot og Ivan Malec - anser han sig selv som autodidakt. “Kompositionen skal udspringe af en indre længsel og kræver ingen forudsætninger.” Således begyndte han sine første kompositionseksperimenter på egen hånd parallelt med sine første lektioner i musik, og i en alder af 19 blev hans værker allerede opført ved store festivaler for ny musik. Hans gennembrud kulminerede med premieren på klaverstykket “Cryptophonos” i 1974, fortolket af Claude Helffer.

Efter at have undervist to år ved universiteter i Brasilien bragte Philippe Manourys interesse for matematikbaserede kompositionsmetoder ham til Paris Institut de Recherche et Coordination Acoustique/Musique (IRCAM). Der arbejdede han fra 1981 sammen med matematikeren Miller Puckette på MAX-MSP, et programmeringssprog til interaktiv liveelektronik. Mellem 1987 og 1991 komponerede han “Sonus ex machina”, en cyklus med fokus på real-time interaktion mellem akustiske instrumenter og computergenererede lyde - et felt, der fortsat påvirker hans kunstneriske arbejde og teoretiske tekster.

Foruden værker for stort orkester som “Sound and Fury”, violinkoncerten “Synapse” (2009) og “Echo-Daimónon” for klaver, elektronik og orkester (2012), har de seneste år også budt på uropførelser af Philippe Manourys strygekvartetter (“Stringendo” og “Tensio”, begge 2010; “Melencolia”, 2013; “Fragmenti”, 2016) og instrumentalværker med elektronik (“Partita I” for bratsch, 2007; “Partita II” for violin, 2012; “Le temps, mode d’emploi" for klaverduo, 2014). Interaktionsøjeblikket præger hans tilgang - ikke kun i samspillet mellem instrumenter og elektronik: også det store orkester forvandler han til et lydlaboratorium, hvor nye interaktive muligheder afprøves, og hvor en udvidelse af musikteatret som kunstart tilstræbes.

Denne praksis omfatter i stigende grad den rumlige positionering af musikere i koncertsalen, for eksempel i værket “In situ”, som blev tildelt orkesterprisen i Donaueschingen i 2013. Med tilskyndelse fra François-Xavier Roth, som dirigerede uropførelsen, udvidede Philippe Manoury denne komposition til “Köln Trilogie”, en storstilet rumtriptykon for Gürzenich Orchestra Köln. Efter “Ring” (2016) og en gentagelse af “In situ” (2017) blev trilogien afsluttet med “LabOratorium” for to sangere, to skuespillere, vokalensemble, kor, orkester og elektronik, iscenesat af Nicolas Stemann, uropført i maj 2019. Værket, som kombinerer aktuelle begivenheder med tekster af Ingeborg Bachmann, Hannah Arendt og Georg Trakl, blev entusiastisk modtaget i Köln såvel som i Hamburg Elbphilharmonie og i Philharmonie de Paris. Komponisten havde tidligere samarbejdet med instruktør Nicolas Stemann om musikteaterprojektet “Kein Licht”, baseret på Elfriede Jelineks tekst af samme navn, som havde premiere på Ruhrtriennale 2017 med efterfølgende forestillinger i Strasbourg, Paris, Zagreb og Luxembourg.

Yderligere verdenspremierer fandt sted i sæsonen 2019/20, begyndende med “Zones de turbulences” for to klaverer og orkester, uropført på George Enescu Festival af GrauSchumacher Piano Duo og Moldova Philharmonic Orchestra Iași under ledelse af Brad Lubman. Herefter fulgte den franske premiere på fløjtekoncerten “Saccades”, som Philippe Manoury skabte under sit ophold som “stadskomponist” i Köln for Emmanuel Pahud og Gürzenich Orchestra, og som fløjtenisten senere opførte med Orchestre Philharmonique de Radio France under Fabien Gabel. Senere fulgte en messingfanfare for Gürzenich Orchestra Köln og et ophold som huskomponist ved Casa da Música i Porto, som førte til værkerne “Passacaille pour Tokyo” og “B-Partita”. En suite fra “Kein Licht” får premiere i Luxembourg i maj, komponeret af Philippe Manoury til Lucilin Ensemble og mezzosopran Christina Daletska. Sammen med Ancuza Aprodude lancerer Ensemble Orchestral Contemporain under Bruno Mantovani koncerten for klaver og ensemble, “Mouvements”, i juli på Messiaen Festival i Frankrig. Endelig er der storværket “Das Wohlpräparierte Klavier” for klaver og elektronik, bestilt af Daniel Barenboim og uropført af denne i Berlin september 2021.

Philippe Manoury har varetaget forskellige undervisningsstillinger og kunstneriske poster, herunder ved Ensemble intercontemporain (1983-1987), Conservatoire de Lyon (1987-1997), Orchestre de Paris (1995-2001), Festival d'Aix-en-Provence (1998-2000) og Scène Nationale d'Orléans (2001-2003). Han er professor emeritus ved University of California, San Diego, hvor han underviste i komposition fra 2004 til 2012. I 2013 vendte han tilbage til sit hjemland Frankrig, hvor han blev udnævnt til professor i komposition ved Académie Supérieure de la Haute École des Arts du Rhin i Strasbourg. Hans eget akademi for unge komponister blev afholdt fra 2015 til 2018 som en del af Musica Festival i Strasbourg. Efter en invitation fra Collège de France var han i 2017 også gæsteforelæser ved "Chaire Annuelle de Création Artistique."

Manoury har modtaget adskillige priser for sit arbejde. I 2014 blev han udnævnt til Officier des Arts et des Lettres af Det franske Kulturministerium. Han er medlem af æresudvalget for den tyske-fransk-schweiziske fond for samtidsmusik, Impuls neue Musik. I sommeren 2015 blev han valgt som medlem af Akademie der Künste, Berlin.