JACQUES WARNIER

Fransk computermusiker, født 1968. Ansat ved Conservatoire National Supérieur de Musique et de Danse de Paris som audiovisuel tekniker i 1995 og siden 2007 Réalisateur en Informatique Musicale (musikteknisk chef) samme sted. Master-grad fra universitetet i Saint Etienne 2015.

Med uddannelser som både bratschist og elektriker i bagagen begyndte Jacques Warnier i slutningen af firserne at fungere som musiker i forskellige orkestre og kammerensembler. Han blev draget ind i lydstudie-verdenen under session-indspilninger til reklamer og film. Sideløbende med ansættelsen ved Conservatoire National Supérieur var han med til at stifte LGS–Le Grenier à Son (“Lydloftet"), en produktionsvirksomhed, som har foretaget optagelser for store pladeselskaber i Frankrig som Naïve Classique, EMI Classics, Virgin Classics og BMG.

Ved CNSMDP arbejder Warnier med at formidle det elektroakustiske repertoire til konservatoriets studerende. Han har stået for live-elektronik ved opførelser af fx “Anthèmes II” og “Dialogue de l'ombre double” af Pierre Boulez, “Prologue” af Gérard Grisey, “Winter Fragments” af Tristan Murail, “Vent Nocturne” af Kaija Saariaho, “Trace X” af Martin Matalon, “Mixtion” af Pierre Jodlowski, “Senderos... que bifurcan” af Luis Naón, “Metallics” af Yan Maresz, “Illusion réelle” af Leilei Tian, “Art of Metal II” af Yann Robin, og “Tensio” af Philippe Manoury.